søndag, 13. september, 2026
16.6 C
Slagelse

Borgermøde om Flådestation Korsør

En ny lokalplan for Flådestation Korsør er i høring. I den forbindelse inviteres korsoranerne til borgermøde i Korsør den 25. februar.

Slagelse Kommune inviterer til borgermøde om den nye lokalplan for Flådestation Korsør, som netop nu er i offentlig høring. Baggrunden for lokalplanen er Søværnets ønske om at gennemføre en renovering og udvidelse af flådestationens kaj- og moleanlæg, så flådestationen fortsat kan fungere som en moderne og tidssvarende base for Søværnets skibe.

Borgermødet finder sted onsdag den 25. februar kl. 17-18 på Dahlsvej 3, Korsør, hvor naboer og interesserede borgere kan høre mere om planerne og stille spørgsmål direkte til både kommunen og Etablissement og Terrænkommando i Forsvaret.

Flådestation Korsør er en vigtig arbejdsplads og en stor national interesse, og det er positivt for Slagelse Kommune, at flådestationen bliver udbygget og fremtidssikret. Det første skridt er, at der skal laves en lokalplan med rammer for, hvordan flådestationen kan udbygges i de kommende år. Derfor holder vi borgermødet for at få en god og åben dialog med borgerne om lokalplanen, siger formand for Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget Karin Tellerup Have (C).

Lokalplanen lægger kun rammerne for flådestationens kaj og moleanlæg, hvor der bliver mulighed for at udvide havneanlæggene, etablere nye landarealer og opføre bebyggelse. Den øvrige del af flådestationen er ikke berørt af den nye lokalplan.

Lokalplansforslaget er sendt i offentlig høring frem til den 27. marts, og borgermødet er en del af den proces. På mødet vil repræsentanter fra Slagelse Kommune gennemgå lokalplanen. Derudover er flådestationen repræsenteret ved garnisonskommandant John M. Nielsen og Etablissement- og Terrænkommando, som har ansvaret for forsvarets byggerier og bygninger, er også med på borgermødet.

Mødet var oprindelig planlagt til at blive afholdt den 18 eller 19. februar, men er flyttet til den 25. februar kl. 17- 18 i kantinen på Dahlsvej 3, Korsør. Alle interesserede er velkomne, men det kræver tilmelding senest den 22. februar af hensyn til forplejning. Tilmelding skal ske gennem Slagelse.dk/hoering, hvor man også kan finde høringsmaterialet.

/Pressemeddelelse fra Slagelse Kommune

Hot this week

Vintervejret giver udfordringer

Det kraftige snefald skaber betydelige udfordringer for trafikken fredag...

Får 3,2 mio. kr. til styrket sundhed

Sundhedsstyrelsen har tildelt 3,2 mio. kr. til projektet "Helbred...

Stjal rendegraver – blev sporet med GPS

Onsdag aften blev en rendegraver stjålet i Stenlille, men...

Sigtet for røveri mod ældre mand i Slagelse

En 36-årig udenlandsk mand blev torsdag anholdt og sigtet...

Mand på skinnerne skabte togkaos i Korsør

Torsdag eftermiddag kl. 16.28 blev togtrafikken i Korsør kortvarigt...

Topics

Vintervejret giver udfordringer

Det kraftige snefald skaber betydelige udfordringer for trafikken fredag...

Får 3,2 mio. kr. til styrket sundhed

Sundhedsstyrelsen har tildelt 3,2 mio. kr. til projektet "Helbred...

Stjal rendegraver – blev sporet med GPS

Onsdag aften blev en rendegraver stjålet i Stenlille, men...

Sigtet for røveri mod ældre mand i Slagelse

En 36-årig udenlandsk mand blev torsdag anholdt og sigtet...

Mand på skinnerne skabte togkaos i Korsør

Torsdag eftermiddag kl. 16.28 blev togtrafikken i Korsør kortvarigt...

20-årig sigtet for hashsalg på Casinotorvet

En 20-årig mand blev torsdag eftermiddag anholdt i Slagelse...

Dømt for 37 butikstyverier – også i Slagelse

To mænd på 21 og 46 år er blevet...
spot_img

Related Articles

Popular Categories

spot_imgspot_img